Strukturel Dialektik - Efterårsprogram 2020
Historisk ansvar og fossil kolonialisme v. Simon Halberg & Studier af landbrugsliv på halvøen Salling v. Kasper Krabbe
Torsdag d. 24. september 2020 kl. 15-18, Lokale 11A.2.07+17, Søndre Campus, Københavns Universitet
På dette seminar vil etnolog Simon Halberg holde et oplæg, der lægger op til en diskussion af et etnologisk bidrag til to af samtidens centrale problemstillinger, nemlig klimakrise og postkolonialitet, ved at tage fat om begrebet historisk ansvar. Spørgsmålet er, om etnologien som studiet af historiske livs- og statsformer, samt den nutidige historiebrug, ikke burde beskæftige sig kritisk med spørgsmålet om klimakrise i en postkolonial verden.
Oplægget vil forsøge at trække tråde mellem den måde, hvorpå historisk ansvar forsøges mobiliseret i nutiden, den måde (fx nationalromantisk og postkolonial), historien bliver brugt på, og muligheden for at udpege et nyt historisk forskningsobjekt, nemlig studiet af hvordan økonomien i den danske koloniale helstat blev smurt ind i fossile brændsler i anden halvdel af 1800-tallet. Tanken er at dette skift er fundamentalt for den økonomiske kultur, der etableres i perioden, og bærer politiske og miljømæssige konsekvenser langt op i vor (frem)tid.
Herudover vil antropologistuderende Kasper Krabbe holde et oplæg om studier af landbrugsliv i Salling, som han er ved at gennemføre, og lægge op til drøftelser af, hvordan den strukturelle dialektik kan bidrage til forståelsen af sammenhængene mellem personlige motivationer og finansielle samt lovgivningsmæssige rammevilkår i et erhverv bestående af levemåder, der har gennemgået en betydelig strukturudvikling siden 1970’erne. Der bliver blandt andet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt de danske landbrug i dag er så præget af økonomisk drift, ledelse og strategi, at det klassiske selvejes opløsning af begreberne fritid og arbejde hører fortiden til (Skriv til daniel_hoejrup@hotmail.com for materiale, der med fordel kan læses som forberedelse).
Denne grønne omstilling i et livsformsperspektiv v. Jeppe Høst
Torsdag d. 22. oktober 2020 kl. 15-18, Lokale 11A.2.07+17, Søndre Campus, Københavns Universitet
De nordiske lande har forpligtet sig til et ambitiøst arbejde med at sikre en bæredygtig udvikling gennem Agenda 2030, FN's 17 verdensmål og til bekæmpelsen af klimaforandringer gennem Parisaftalen. Det er ikke muligt at nå disse ambitiøse mål uden gennemgribende forandringer af de nordiske samfund, forandringer som vil påvirke en række erhverv og befolkningsgrupper. Der vil være erhverv og arbejdstagere, som må forberede sig på en omfattende omstilling samtidig med, at befolkningen bredt set også må indstille sig på at skulle ændre forbrug eller i det mindste betale mere for nogle typer af varer. Hvis den grønne omstilling ikke tilrettelægges på en klog måde, kan der opstå grobund for klimaskeptiske protestbevægelser, eller risiko for at opbakningen bag den grønne omstilling generelt mindskes. Till dette seminar vil postdoc og analytiker ved Oxford Research Jeppe Høst præsentere resultaterne af en analyse af sammenhængene mellem den grønne omstilling og social bæredygtighed i de nordiske lande og løfte sløret for, hvordan den grønne omstilling kan begribes i et livsformsanalytisk perspektiv, som også kan forklare den folkelige skepsis mod klimapolitikken.
Strukturel Dialektik-seminarerne afholdes af Selskab for Dialektisk Etnologi og Centre for State and Life-mode Analysis
Se mere på:
http://www.dialektisketnologi.dk/kalender/
https://www.facebook.com/dialektisketnologi/
Historik: Studenteroprør og videnskabens praksis
I 1970’erne rasede diskussionerne om videnskabens rolle. Studenteroprøret havde bidraget til at sætte spørgsmålstegn ved de vedtagne autoriteter. Dette gjaldt også institutionen Filosofikum, der havde til opdrag at indføre de øvrige discipliner i filosofiens syn på sand videnskab. Der blev sat spørgsmålstegn ved, hvad videnskabelig viden er og hvem der har retten til at definere den. Denne privilegerede position kunne filosofien ikke længere holde og Filosofikum blev opløst.
Tiden var med andre ord til at diskutere videnskaben som praksis. Det var i disse år at Foucault skrev sine forskellige vidensarkæologier, mens Bruno Latour og Steve Woolgar skrev Laboratory Life. I København oprettedes forskningsseminaret Strukturel Dialektik. Formålet var at udforske, hvad der karakteriserer videnskabelig praksis, til forskel fra andre former for praksis.
Det var lektor ved Filosofisk Institut, Helmuth Hansen, der i 1973 tog initiativ til Strukturel Dialektik. Videnskabsteoretisk var filosofi ligesom mange andre forskningsmiljøer disse år splittet mellem positivisme og hermeneutik, og Strukturel Dialektik blev etableret som et alternativ til denne splittelse. Hurtigt blev fysikeren Anders Boserup tilknyttet, og blandingen af de forskellige udgangspunkter, Boserup i matematikken og fysikken (særligt Bohr) og Hansen i filosofien og lingvistikken (særligt Hjelmslev) gav seminaret et unikt præg. Arbejdet med begreber, deres sammenhæng og udvikling blev hurtigt omdrejningspunktet. Der blev læst Bachelard, Althusser, Hegel og Aristoteles og i de følgende år udvikledes et levende forskningsmiljø omkring seminaret, der senere lagde rammer til diskussioner af bl.a. Thomas Højrups arbejde med livsformsanalysen.
Strukturel Dialektik i dag
Seminaret er den dag i dag stadig præget af en tværfaglig tradition og består af deltagere fra mange forskellige discipliner. Miljøet omkring Etnologi ved Københavns Universitet har dog været den faste ramme for Strukturel Dialektik igennem de sidste par årtier.
Dengang som nu er seminaret baseret på en drøftelse af det videnskabelige arbejde med udgangspunkt i den Strukturelle dialektik.